Jo jo. Jeg beklager da. Det er simpelthen for dårligt, osv.
Men det viste sig, at jeg måske ikke var kommet så meget over ham naren, Musikeren.
Og det viste sig, at New York distraherede mig. På flere måder. Fx med utroligt rare folk, ekstrem varme, extreme shopping, og et oversøisk eventyr af den slags, der kun findes i ungpigedrømme. Og FamilieJournalen. Men, det var et eventyr, der ikke holdt turen hjem. Det varede et par dage, så gik det ned af bakke derfra. Men det var en god historie.
Og så gik der tid med det. Og pludselig var der gået et år. Pludselig sad jeg igen og baksede med overspringshandlinger. Jeg fik aldrig afleveret opgaven jeg arbejdede på sidste år. Den var elendig. Jeg var i stykker og kunne ikke skrive den færdig. Siden har jeg bakset meget med den osteklokke, jeg føler jeg sidder i. Stadig.
Ikke desto mindre er der en sød mand, en Jyde, der har kysset mig over en rum tid og gerne vil være min kæreste. Så det er vi. Og han er fantastisk. Og jeg er helt tryg. Og mig selv. Balsam for sjælen, er hvad han er.
Hvis jeg nu kan finde ud af at opdatere det her lort lidt oftere, så vil der komme flere indlæg. Logik for dummies.
Solen skinner mig ind i skallen og jeg skal skrive specialet færdigt, så livet kan lette og det virkelige eventyr kan begynde.
Fuck, jeg glæder mig til resten af mit liv.
onsdag den 25. juli 2012
torsdag den 7. juli 2011
onsdag den 6. juli 2011
Navlebeskuelse
Så gik der tid med det - vi fik noget at bruge tiden til..
Ikke at jeg har tid. Jeg har umenneskeligt travlt, hvis jeg skal have en nogenlunde færdig opgave klar til den 10. august - og lige en måneds tid til New York inden.
Ikke desto mindre har jeg fået en halv time til at gå, med at sidde og stirre ind i min navle, og stille mig selv alle de irriterende og (i min verden) spørgsmål uden svar:
Hvorfor får man det skidt, hvis man piller sig selv for meget i navlen? (Og hvorfor gør man det?)
Og hvor sidder den egentlig fast på indersiden?
Mere kvantefysik, mindre navlebeskuelse. Det har bare altid undret mig. Og nu sidder jeg her, som pseudo-voksen, og undrer mig stadig. Jeg troede man blev klogere med alderen. Ornlig syg løgn.
Ikke at jeg har tid. Jeg har umenneskeligt travlt, hvis jeg skal have en nogenlunde færdig opgave klar til den 10. august - og lige en måneds tid til New York inden.
Ikke desto mindre har jeg fået en halv time til at gå, med at sidde og stirre ind i min navle, og stille mig selv alle de irriterende og (i min verden) spørgsmål uden svar:
Hvorfor får man det skidt, hvis man piller sig selv for meget i navlen? (Og hvorfor gør man det?)
Og hvor sidder den egentlig fast på indersiden?
Mere kvantefysik, mindre navlebeskuelse. Det har bare altid undret mig. Og nu sidder jeg her, som pseudo-voksen, og undrer mig stadig. Jeg troede man blev klogere med alderen. Ornlig syg løgn.
Kvantefysik og New York om hjørnet
Hmm. Klokken er meget sent og jeg burde bare kaste mig bagover og håbe på at jeg primært rammer sengen.
I lørdags var der tsunami fra oven, som langt de fleste velnok bemærkede, i hvert fald de københavnsk-orienterede typer. Min lejlighed blev våd indvendigt. Trods lukkede vinduer. Trods placering på 1.sal. Endte alligevel med våd seng og en vandpyt på køkkengulvet. Men det er ok. Det var fedt så længe det varede.
Mødtes til frokost og kuffert-udveksling med N og H. Det er længe siden vi alle tre sidst har været samlet. Det var meget hyggeligt og kufferten er gigantisk. Glæder mig til New York. Det er jo lige om lidt. Men jeg har bare en sær.. mærkelighedsfølelse i maven?
Jeg har det lidt som om der er en elefant i rummet og jeg har ikke spottet den endnu. Der er bare et eller andet jeg ikke helt har fanget.
Oh well.. Har netop skrevet noter til Barads teori om agential realism, så skulle liige hurtigt orientere mig i Niels Bohrs bidrag til kvantefysikken mm. Well, why not, det er jo en feministisk fysiker. Det slår mig bare lidt, at feministerne er lidt som bloggerne i blogland - alle kender alle og trækker på hinanden og deres fælles pulje af teoretikere, som de alle anerkender og bruger - bare på forskellig vis. Det er en kende.. skuffende? Men det er vel uundgåeligt. Der er koldt på toppen.
Hvad fanden skal jeg stille op med mit liv?
Hvad gik hele det der med Musikeren ud på? Og hører jeg monstro nogensinde fra ham igen? Og betyder det noget når det kommer til stykket?
Jeg vil så gerne have facit på alt for store spørgsmål.
fx
Ender mit liv lykkeligt?
Får jeg nogensinde de der unger? Bliver de kloge?
Fatter de mere af verden end jeg gør?
Finder jeg nogensinde en fyr jeg kan holde ud og som kan holde mig ud til dagenes ende? Eller bliver det bare en endeløs udskiftning når modellen ikke længere passer damen/herren?
Betyder det noget?
Hvad kommer der til at ske i New York?
Ja, jeg er klar over at jeg skal på summer school, at jeg kan vælge at se seværdigheder på en slavisk måde, kan vælge at holde mig indendørs og nægte at opleve noget. Men jeg oplever jo hele tiden. Måske oplever jeg mere relationer end seværdigheder. Hmm.
Måske er jeg bare træt og indbildsk-eftertænksom.
Måske skulle jeg bare gå i seng.
I lørdags var der tsunami fra oven, som langt de fleste velnok bemærkede, i hvert fald de københavnsk-orienterede typer. Min lejlighed blev våd indvendigt. Trods lukkede vinduer. Trods placering på 1.sal. Endte alligevel med våd seng og en vandpyt på køkkengulvet. Men det er ok. Det var fedt så længe det varede.
Mødtes til frokost og kuffert-udveksling med N og H. Det er længe siden vi alle tre sidst har været samlet. Det var meget hyggeligt og kufferten er gigantisk. Glæder mig til New York. Det er jo lige om lidt. Men jeg har bare en sær.. mærkelighedsfølelse i maven?
Jeg har det lidt som om der er en elefant i rummet og jeg har ikke spottet den endnu. Der er bare et eller andet jeg ikke helt har fanget.
Oh well.. Har netop skrevet noter til Barads teori om agential realism, så skulle liige hurtigt orientere mig i Niels Bohrs bidrag til kvantefysikken mm. Well, why not, det er jo en feministisk fysiker. Det slår mig bare lidt, at feministerne er lidt som bloggerne i blogland - alle kender alle og trækker på hinanden og deres fælles pulje af teoretikere, som de alle anerkender og bruger - bare på forskellig vis. Det er en kende.. skuffende? Men det er vel uundgåeligt. Der er koldt på toppen.
Hvad fanden skal jeg stille op med mit liv?
Hvad gik hele det der med Musikeren ud på? Og hører jeg monstro nogensinde fra ham igen? Og betyder det noget når det kommer til stykket?
Jeg vil så gerne have facit på alt for store spørgsmål.
fx
Ender mit liv lykkeligt?
Får jeg nogensinde de der unger? Bliver de kloge?
Fatter de mere af verden end jeg gør?
Finder jeg nogensinde en fyr jeg kan holde ud og som kan holde mig ud til dagenes ende? Eller bliver det bare en endeløs udskiftning når modellen ikke længere passer damen/herren?
Betyder det noget?
Hvad kommer der til at ske i New York?
Ja, jeg er klar over at jeg skal på summer school, at jeg kan vælge at se seværdigheder på en slavisk måde, kan vælge at holde mig indendørs og nægte at opleve noget. Men jeg oplever jo hele tiden. Måske oplever jeg mere relationer end seværdigheder. Hmm.
Måske er jeg bare træt og indbildsk-eftertænksom.
Måske skulle jeg bare gå i seng.
torsdag den 30. juni 2011
Insekter, blogs og endnu mere tøjvask.. Endnu en torsdag aften i overspringshandlingernes tegn.
Vasketøjsaftalen forleden kiksede. To af tre maskiner startede aldrig. Og nu, hvor jeg prøver igen, vil tøjet ikke blive tørt. Sengetøjet that is. Derfor sidder jeg stadig her. Eller. det gjorde jeg nok alligevel, men nu har jeg noget at give skylden. Så i allerbedste lillepige-fornærmede stil, vil jeg fuldstændig ignorere, at det hele er undskyldninger for ikke at arbejde på opgaven.
Jeg har siddet i noget der ligner tre timer nu - fuldstændig knust af grin over de fantastiske blogs der findes derude. Det må se sært ud, fra lejlighederne på den anden side af gaden.
Jeg er jo ikke studerende for ingensomhelstting - så jeg sidder med arbejdslampe (som eneste belysning iøvrigt) lige op i smasken - bøger, kompendier, artikler og skriveredskaber alle vegne - og er fuldstændig grædefærdig af grin. De må tænke sit. Enten at jeg holder meget af mit studie, eller at jeg er ved at blive sindssyg. Jeg skal ikke afvise hverken eller.
Men når jeg ikke sidder - dybt optaget af blogs (og ikke af nyere og klassiske perspektiver på krop og materialitet) - finder jeg insekter på mig selv. Joda! Lækkert, ikke? Forleden var det en orm, på brystet, ja du ved, under t-shirten da - wtf?! I morges var det en bille på gulvet. Og her til aften, en edderkop på skulderen - hvilket resulterede i at jeg nærmest gav mig selv en lammer og en lussing på een og samme tid.
Jesus christ. Fatter de der insekter ikke at de skal leve udendørs? Jeg er fuldstændig paranoid nu.
Let's face it - jeg får ikke løbet den der tur i aften! Det kommer helt sikkert til at hjælpe på motionsmotivationen, at jeg får købt noget superlækkert motionsmotivations-løbekluns og et par nye løbesko. I NEW YORK! Sorry, jeg kan ikke helt lade være med at glæde og udbrede mig om mit forestående ophold i det store Æble. 9 dage. Shit hvor skal jeg bare holde op med at vaske tøj og læse blogs og begynde at skrive mere på den eksamensopgave. Kan sgu ikke sidde i New York og udbrede mig om at popcornene sparker igen.
Åh.. gad vide hvornår jeg satte tørretumbleren over, igen?
- Jeg fik iøvrigt de længe ventede 10k / titusinde kroner igen! Det var lidt som at vinde i Lotto - for det virkede så usandsynligt - det var bare lidt en flad fornemmelse at vinde sine egne penge, og blive mindet om at x'en ikke er 100% røvhul (åbenbart kun 99%).
Jeg har siddet i noget der ligner tre timer nu - fuldstændig knust af grin over de fantastiske blogs der findes derude. Det må se sært ud, fra lejlighederne på den anden side af gaden.
Jeg er jo ikke studerende for ingensomhelstting - så jeg sidder med arbejdslampe (som eneste belysning iøvrigt) lige op i smasken - bøger, kompendier, artikler og skriveredskaber alle vegne - og er fuldstændig grædefærdig af grin. De må tænke sit. Enten at jeg holder meget af mit studie, eller at jeg er ved at blive sindssyg. Jeg skal ikke afvise hverken eller.
Men når jeg ikke sidder - dybt optaget af blogs (og ikke af nyere og klassiske perspektiver på krop og materialitet) - finder jeg insekter på mig selv. Joda! Lækkert, ikke? Forleden var det en orm, på brystet, ja du ved, under t-shirten da - wtf?! I morges var det en bille på gulvet. Og her til aften, en edderkop på skulderen - hvilket resulterede i at jeg nærmest gav mig selv en lammer og en lussing på een og samme tid.
Jesus christ. Fatter de der insekter ikke at de skal leve udendørs? Jeg er fuldstændig paranoid nu.
Let's face it - jeg får ikke løbet den der tur i aften! Det kommer helt sikkert til at hjælpe på motionsmotivationen, at jeg får købt noget superlækkert motionsmotivations-løbekluns og et par nye løbesko. I NEW YORK! Sorry, jeg kan ikke helt lade være med at glæde og udbrede mig om mit forestående ophold i det store Æble. 9 dage. Shit hvor skal jeg bare holde op med at vaske tøj og læse blogs og begynde at skrive mere på den eksamensopgave. Kan sgu ikke sidde i New York og udbrede mig om at popcornene sparker igen.
Åh.. gad vide hvornår jeg satte tørretumbleren over, igen?
- Jeg fik iøvrigt de længe ventede 10k / titusinde kroner igen! Det var lidt som at vinde i Lotto - for det virkede så usandsynligt - det var bare lidt en flad fornemmelse at vinde sine egne penge, og blive mindet om at x'en ikke er 100% røvhul (åbenbart kun 99%).
onsdag den 29. juni 2011
Whatever?
Det er kun to måneder siden. Og noget. plus minus lidt. Det er jo ligemeget.
I hvert fald bliver jeg ved med at have den her..
http://www.youtube.com/watch?v=a9cC8gqj7OE
faktisk præcis den der følelse. Pånær "if you wanna come back its allright" delen. Jeg vil ikke have ham tilbage. Om jeg så blev betalt for det. Resten kan jeg dog 100% følge.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med det. Det holder vel op. Nu vil jeg bare gerne videre. Og egentlig glemme det gode. For hvem siger han ikke netop har noget af det gode, sammen med en ny, på Roskilde, as we speak?
Jeg ville have været på roskilde. Det er hans skyld (og opgavens) at jeg ikke er det. Fuck ham.
I hvert fald bliver jeg ved med at have den her..
http://www.youtube.com/watch?v=a9cC8gqj7OE
faktisk præcis den der følelse. Pånær "if you wanna come back its allright" delen. Jeg vil ikke have ham tilbage. Om jeg så blev betalt for det. Resten kan jeg dog 100% følge.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med det. Det holder vel op. Nu vil jeg bare gerne videre. Og egentlig glemme det gode. For hvem siger han ikke netop har noget af det gode, sammen med en ny, på Roskilde, as we speak?
Jeg ville have været på roskilde. Det er hans skyld (og opgavens) at jeg ikke er det. Fuck ham.
Fresh new start?
nu er der en halv time til skrivepause
men har overspringshandlet indtil nu - fra kl 16 da jeg kom hjem fra arbejde
whattodo
:-/
en time til tøjvask
oh my
men har også set big fish flere gange
og KAN jo faktisk godt vente med opvasken.. lidt flere dage..
I princippet har jeg en toværelseslejlighed, men opvasken bor i det ene rum og jeg kommer der kun efter mad - tv-signalet er jo dødt
R fra arbejdet siger hver fredag at jeg skal skaffe mig en opvaskemaskine (ja, jeg brokker mig faktisk over at jeg skal hjem og tage opvasken - hver fredag :p)
og jeg fortæller ham hver fredag at jeg ikke har plads til en opvaskemaskine
men faktisk.. har jeg luret.. at den ville fylde mindre end opvasken
*pling*
Så skulle jeg bare have været så smart at jeg havde gemt een af de tre opvaskemaskiner jeg havde fået foræret
med opvaskemaskine har jeg slet ikke brug for en mand
ÅHJA!
Hvor er der løbet meget vand under broen siden jeg sidst har været herinde - men det er samme historie igen!
Den sidstnye mand var ikke moden nok til opgaven. Desværre var jeg ikke klarsynet nok til at sige fra i tide. Det varede 19mdr før jeg fattede at han var en idiot. Det har været en lang rejse fuld af smerte og knapt så meget glæde.. En rejse som gjorde mig til en af de der usikre piger, som begynder at undlade at fortælle episoder, for at undgå at blive konfronteret med det åbenlyse. Det var simpelthen ikke godt nok.
Men nu er det (også) slut. Gudskelov for det. Jeg har været hele processen igennem igen. Mit hjerte var knust og jeg havde aldrig oplevet noget så smertefuldt osv osv osv. Men jeg overlevede. Det er nu.. 2 mdr siden? Jeg er holdt op med at holde regnskab. Jeg ved bare at han skylder mig 10k. Og så slipper han billigt fra at brække min finger og røvrende mig gang på gang.
Pengene siger han at han kommer med i morgen - right - lad os nu se.
Jeg har slet ikke tid til at skrive her.. Jeg har overspringshandlet fra min SIDSTE EKSAMENSOPGAVE NOGENSINDE - inden specialet og livet på den anden side af studietiden.
Lad dette være en varsel - jeg er tilbage - på fuld styrke - tag mig som jeg er - eller fuck af.
:)
men har overspringshandlet indtil nu - fra kl 16 da jeg kom hjem fra arbejde
whattodo
:-/
en time til tøjvask
oh my
men har også set big fish flere gange
og KAN jo faktisk godt vente med opvasken.. lidt flere dage..
I princippet har jeg en toværelseslejlighed, men opvasken bor i det ene rum og jeg kommer der kun efter mad - tv-signalet er jo dødt
R fra arbejdet siger hver fredag at jeg skal skaffe mig en opvaskemaskine (ja, jeg brokker mig faktisk over at jeg skal hjem og tage opvasken - hver fredag :p)
og jeg fortæller ham hver fredag at jeg ikke har plads til en opvaskemaskine
men faktisk.. har jeg luret.. at den ville fylde mindre end opvasken
*pling*
Så skulle jeg bare have været så smart at jeg havde gemt een af de tre opvaskemaskiner jeg havde fået foræret
med opvaskemaskine har jeg slet ikke brug for en mand
ÅHJA!
Hvor er der løbet meget vand under broen siden jeg sidst har været herinde - men det er samme historie igen!
Den sidstnye mand var ikke moden nok til opgaven. Desværre var jeg ikke klarsynet nok til at sige fra i tide. Det varede 19mdr før jeg fattede at han var en idiot. Det har været en lang rejse fuld af smerte og knapt så meget glæde.. En rejse som gjorde mig til en af de der usikre piger, som begynder at undlade at fortælle episoder, for at undgå at blive konfronteret med det åbenlyse. Det var simpelthen ikke godt nok.
Men nu er det (også) slut. Gudskelov for det. Jeg har været hele processen igennem igen. Mit hjerte var knust og jeg havde aldrig oplevet noget så smertefuldt osv osv osv. Men jeg overlevede. Det er nu.. 2 mdr siden? Jeg er holdt op med at holde regnskab. Jeg ved bare at han skylder mig 10k. Og så slipper han billigt fra at brække min finger og røvrende mig gang på gang.
Pengene siger han at han kommer med i morgen - right - lad os nu se.
Jeg har slet ikke tid til at skrive her.. Jeg har overspringshandlet fra min SIDSTE EKSAMENSOPGAVE NOGENSINDE - inden specialet og livet på den anden side af studietiden.
Lad dette være en varsel - jeg er tilbage - på fuld styrke - tag mig som jeg er - eller fuck af.
:)
Abonner på:
Opslag (Atom)